Angående vores varme brugsvand:

Som tidligere nævnt, har vi haft en begrundet mistanke om, at der kunne være Legionella i vores varmebrugs vand, da vi målte lave returtemperaturer i to af vores varmecentraler. Problemet er nu løst, og vi har opnået en returtemperatur på over 50 grader i vores varmebrugs vand, hvilket er meget positivt.

Inden vi fik rettet op på varmeproblemet, blev der foretaget 4 vandprøver, hvoraf 3 af dem viste en lille forhøjet tilstedeværelse af Legionella. Vi antager derfor, at vi har fjernet de forhold, der kunne understøtte Legionellaens vækst, men for en sikkerheds skyld tager vi en sidste vandprøve i løbet af denne uge. Vi håber, at denne prøve vil vise, at Legionella-niveauerne er under grænsen. Selvom vi er meget sikre på, at det er helt ufarligt at bade, kan vi ikke give en 100% garanti, før vi har modtaget resultatet af den sidste prøve.

Prøveresultaterne er lidt tekniske at forklare, men vi gør et forsøg: Grænseværdien er 1.000, og målingerne kan gå op til over 100.000, så vi var helt klart i den lave ende. Op til cirka 10.000 cfu/liter er smitterisikoen meget lav. Her er de specifikke resultater:

  • FSP 164: Legionella cfu/liter # 8.800
  • FSP 118: Legionella cfu/liter # 5.300
  • FSP 117: Legionella cfu/liter # 7.000
  • FSP 70: Legionella cfu/liter # 260

Skulle der opstå yderligere spørgsmål så kontakt Ejendomskontoret. De udlevere også gerne de vandprøver som er blevet foretaget.