I Fuglsangpark har vi gode faciliteter som alle beboere kan benytte.
Elbil opladere
Vi har 8 ladepladser, fordelt på to områder af hver 4 ladepladser. Der er 4 ved Fuglsangpark 50 og 4 mere ved Fuglsangpark 60. De er i et låst system, hvilket vil sige at man ikke kan bruge dem uden først at have fået tildelt adgang til dem. Det er ganske nemt at komme i gang med og tilbydes til alle vores beboere.
Bemærk regler om ladepladserne. Det er kun el- og hybridbiler der må holde på pladserne og kun imens der oplades. Andre biltyper må IKKE benytte disse pladser.
Ladeprisen følger elbørsens spotpris og nettariffen og justeres dagligt. Den aktuelle pris kan altid ses i Verdo-app’en, og er udtryk for den totalpris der er ved at lade.
Sådan kommer du godt i gang:
- Download Verdo Opladning app’en – den findes gratis i Google Play og App Store.
- Opret en bruger med dine egne oplysninger og tilføj dit betalingskort.
- Skriv til ejendomskontoret på afd88@aab.dk, når du er klar, så sørger vi for, at du får adgang til ladestanderne. Verdo skal bruge navn, adresse, mail og mobilnummer.
Få hjælp ved at kontakte Verdo på 7010 0230 i dagtimerne eller skriv til kundeservice på kunde@verdo.com . Du kan desuden finde svar på dine spørgsmål her.
Vil du gerne bruge en ladebrik i stedet for app’en?
Du kan bestille en ladebrik her. Brikken gør det endnu nemmere at starte opladningen uden brug af telefon. Når du har modtaget brikken med posten, tilføjes den til din konto i app’en.
Festlokale og fælleshus
Vi har to fælleshuse som du kan leje. Det store festlokale i nummer 16 og det lille fælleshus i nummer 149. Vi har en hjemmeside til booking af lokalerne.
Nyttehaver
Alle beboere kan bede om at få en af de mange nyttehaver i Fuglsangpark. Du kan læse mere om nyttehaver og hvordan du får en her
Vaskerier
Der findes to vaskerier. Det store ved nummer 16 og et mindre ved nummer 122. Der er døgnåbent i nummer 16, mens nummer 122 har begrænset åbningstid af hensyn til direkte naboer.
Værksted
Bag det store fælleshus i nummer 16 er der et værksted, med værktøj og arbejdsborde, som alle beboere kan benytte. Den nøgle som udleveres sammen med chip til vaskeri ved indflytning giver adgang til værkstedet.