Fastelavn i fælleshuset


Vi holdt fastelavn ved og i det lille fælleshus søndag den 15. februar.

Der blev slået katten af tønden, og både børn og voksne deltog. Morten spillede guitar, og vi sang med, mens slaget stod på.

Der deltog drager, krokodiller, Pokémon, Ninja Turtles, sort panter, viskestykke, prinsesse, skiturister, en løve, en sort kat og “Breaking News” m.fl. – fantasien fejlede bestemt ikke noget!

Da tønden var slået ned, blev årets prinsesse og konge kronet. Herefter gik vi indenfor i varmen og hyggede med kaffe, te, saftevand og lune fastelavnsboller.

Tak til alle, der deltog og hjalp med at fejre dagen – og med at rydde op og gøre rent bagefter. 🍀😊