Orientering fra AAB vedr. ekstra varmeregning

Vestforbrænding, som leverer varme til jeres afdeling, har i 2024 og 2025 haft udfordringer i driften. Det har medført øgede omkostninger til varmeproduktionen. Efter reglerne for fjernvarme skal økonomien hænge sammen over tid, og derfor vil der nu komme en ekstra opkrævning baseret på afdelingens varmeforbrug i 2025. Den ekstra udgift udgør ca. 360 kr. pr. MWH. Vestforbrændings forklaring kan læses på deres hjemmeside https://vestfor.dk/privat/har-fjernvarme/engangsopkraevning

Det sker nu

Vi planlægger følgende kommunikation til beboerne:

•                     En indledende mail, jf. vedlagte. Forventes at komme ud i morgen

Her orienterer vi overordnet om situationen og gør opmærksom på, at der kommer en ekstra opkrævning.

•                     En opfølgende mail med varsling

Her sender vi en konkret opgørelse med de præcise beløb. Forventes at komme ud inden for den næste uges tid.

Nogle hurtige spørgsmål og svar:

Hvorfor kommer der en ekstra opkrævning?

Vestforbrænding har haft ekstra omkostninger i 2024 og 2025. Efter reglerne for fjernvarme skal økonomien hænge sammen over tid, og derfor bliver underskuddet nu fordelt.

Er det en permanent prisstigning?

Nej, der er tale om en ekstraordinær opkrævning.

Hvordan beregnes beløbet?

Beløbet beregnes af Vestforbrænding ud fra afdelingens varmeforbrug i 2025.

Hvordan bliver beløbet opkrævet?

Det sker via de kommende varmeregninger med start 1. juni og efterfølgende 6 måneder.

Hvem kan kontaktes ved yderligere spørgsmål?

Beboerøkonomi tlf.: 33 76 04 42